Unødvendige blodprøver belaster både patienter og sundhedsvæsen

Det er ikke alle blodprøver, der tages i sundhedsvæsenet, som er nødvendige for patientens forløb eller helbred. Undersøgelser viser, at op mod 20 procent af blodprøveanalyser hverken er til gavn for patienter eller fagpersoner i sundhedsvæsenet, der i forvejen har travlt.

Med syv nye kloge valg kan udvalgte blodprøver reduceres – enten fordi der ikke er en klar indikation på, at en blodprøve er nødvendig, fordi blodprøvesvaret ikke har betydning for patientens behandling, eller fordi en tidligere eller alternativ blodprøve kan give det svar, som man søger.

Et hurtigt stik er ressourcekrævende

Selvom et stik er hurtigt overstået, kan det belaste både patient og sundhedsvæsenet at foretage unødige blodprøveanalyser. En unødvendig blodprøve øger risikoen for falsk-positive testresultater, unødvendig opfølgning, flere undersøgelser samt bivirkninger og negative konsekvenser for patienten.

Derfor har Vælg Klogt udarbejdet anbefalingerne på baggrund af både lægefaglige vurderinger og patienternes perspektiver med henblik på at opkvalificere sundhedsvæsenet, så patienters helbred er i fokus, og sundhedsvæsenets ressourcer bruges klogt.

Her er de nye anbefalinger:

• ANA-screening

ANA bruges til at screene for udvalgte autoantistoffer i blodet – Antinukleære Antistoffer. Fund af ANA er dog også hyppigt forekommende hos raske personer og hos personer med anden sygdom. Ved screening med det formål at udelukke autoimmun bindevævssygdom, vil man derfor ofte finde mange positive svar, som ikke bidrager med nyttig information og kan lede til unødig videre udredning.

Derfor har Vælg Klogt formuleret følgende anbefaling:

Undgå ANA-screening hos patienter med træthed, feber, rygsmerter eller andre smerter i bevægeapparatet uden øvrige kliniske tegn på autoimmun bindevævssygdom.

• Sedimentationsreaktion

Sedimentationsreaktion (SR) har tidligere været hyppigt anvendt til at identificere og monitorere sygdom med betændelsestilstand. SR er en uspecifik prøve, som er påvirkelig af mange faktorer som eksempelvis blodmangel, graviditet eller højere alder, og den indebærer stor måleusikkerhed. Den bliver brugt ofte – og formentligt også alt for ofte – til trods for de manglende belæg for bred anvendelse af SR.

Derfor har Vælg Klogt formuleret følgende anbefaling:

Undgå at bestille en sedimentationsreaktion (SR) – med ganske få undtagelser.

• D-dimer

D-dimer er en analyse af protein-rester fra nedbrudte blodpropper, der cirkulerer i blodbanen. Der kan være flere årsager til, at der bliver bestilt unødige prøver – blandt andet at D-dimer flere steder bliver brugt ukritisk som screeningstest, og det giver mange falsk-positive fund.

Derfor har Vælg Klogt formuleret følgende anbefaling:

Undgå test af D-dimer, før der er foretaget en klinisk vurdering af sandsynligheden for blodprop i lungerne – ved lav eller moderat sandsynlighed anbefales test af D-dimer, mens testen ikke kan bruges ved høj sandsynlighed.

• D-vitamin

D-vitamin bør kun måles på indikation, eller hvis der er en specifik mistanke om mangel på D-vitamin. Den resterende del af befolkningen bør ikke få målt D-vitamin, men bør i stedet følge Sundhedsstyrelsens anbefaling om at tage et dagligt tilskud i vinterhalvåret.

Derfor har Vælg Klogt formuleret følgende anbefaling:

Undgå at bestille D-vitamin-analyse hos raske personer uden kliniske symptomer og øget risiko for D-vitamin mangel.

• Langtidsblodsukker

Måling af langtidsblodsukker tages ofte i forbindelse med diabetes og indgår ofte i blodprøvepakker, hvor den bliver målt samtidig med andre analyser. Ny hæmoglobin dannes omkring to-tre måneder efter en kostomlægning, adfærdsændring eller medicinjustering, og først dér vil blodprøven give nye resultater. Det er derfor ikke relevant at måle langtidsblodsukkeret oftere end hver tredje til sjette måned.

Derfor har Vælg Klogt formuleret følgende anbefaling:

Undgå at teste langtidsblodsukker (HbA1c) i forbindelse med opfølgning af kendt diabetes, hvis der foreligger et resultat inden for de seneste to måneder.

• Kønshormon

Overgangsalderen er for omkring 20 procent af alle kvinder forbundet med en række negative symptomer og forringet livskvalitet. Det kan dog være vanskeligt at skelne symptomer relateret til overgangsalder fra anden somatisk sygdom samt at vide, hvornår en medicinsk behandling er indikeret - og hormonblodprøverne kan ikke bidrage med nyttig og brugbar information for håndtering af den almene kvinde omkring overgangsalderen.

Derfor har Vælg Klogt formuleret følgende anbefaling:

Undgå rutinemæssigt at måle indholdet af kønshormoner i blodet for at påvise overgangsalder hos kvinder over 45 år (med eller uden livmoder) eller for at igangsætte og regulere hormonbehandlingen i forbindelse med overgangsalder.

• Blodprøver: Stik, når det er nødvendigt (opdateret anbefaling)

Der bliver taget mange blodprøver i sundhedsvæsenet. Hos indlagte patienter på medicinske afdelinger foretages der eksempelvis op til 18 blodprøveanalyser på den enkelte patient dagligt. Og både i Danmark og i udlandet viser erfaringer, at mange af prøverne er unødvendige.

Vælg Klogt har opdateret den tidligere anbefaling til blodprøver, som nu er formuleret således:

Undgå at bestille blodprøver uden klar indikation og betydning for patientens forløb, samt at bestille blodprøver hvis relevante prøvesvar allerede findes.

Se alle anbefalinger fra Vælg Klogt.