Unødvendige blodprøver koster ressourcer og bekymringer

Nyhed

1. december 2022

Hvert år bliver der taget 75 millioner blodprøver på landets hospitaler og ved de praktiserende læger. Desværre er mange af dem gentagende og unødvendige. Det er spild af tid og leder ofte til unødige bekymringer om sygdom. Odense Universitetshospital forsøger med nye initiativer at skære i antallet af prøver.

10.000 blodprøver. Så mange tikker hver dag ind på Odense Universitetshospitals laboratorium, hvor bioanalytikere analyserer alt fra D-vitamin til specialiserede DNA-prøver. Halvdelen af prøverne kommer ind fra hospitalets egne afdelinger og den anden halvdel køres ind fra 100 almene praksisser i området. Men mange af prøverne er slet ikke nødvendige.

Alt for mange blodprøver giver enten de samme svar, som allerede ligger i patientens journal, eller er irrelevante for den specifikke udredning, forklarer Mads Nybo, cheflæge og leder af laboratoriet.

Han har gennem flere år arbejdet med problemstillingen og senest været med til at lave Vælg Klogts nye anbefaling, der skal hjælpe med at reducere antallet af blodprøver på landsplan. Anbefalingen er et resultat af en workshop, hvor læger, faglige organisationer og patientrepræsentanter bidrog med deres viden på området.

Mads Nybo forklarer, at problemet i høj grad bunder i et besværligt IT-system, hvor det er svært og ofte ikke muligt for hospitalet at se de prøver, som er taget hos den praktiserende læge og omvendt. Det resulterer i, at patienterne alt for ofte får udført de samme analyser ad flere omgange.

Han peger også på udfordringen i, at IT-systemet automatisk bestiller blodprøver til indlagte patienter for en uge ad gangen. Det forhindrer lægen i at vurdere det reelle behov fra dag til dag og dermed kun bestille det nødvendige antal. I stedet hober prøverne sig op på laboratoriet.

Læger går på spøgelsesjagt

Når en patient kommer ind på hospitalet med symptomer, skal udredningen gå så stærkt, at der sættes en masse undersøgelser i gang med det samme – herunder også blodprøver. De er en del af en såkaldt blodprøvepakke, der tester udvalgte blodværdier, som typisk giver 10-15 analysesvar. Først når resultaterne foreligger, bliver patienten tilset af en læge.

Lægen kan risikere at stå og kigge på nogle blodværdier, som rejser langt flere spørgsmål end svar, uden endnu at have konsulteret patienten og hørt, hvorfor vedkommende er her, siger Mads Nybo.

Når der bestilles mange analyser vil der nemlig altid være nogle blodværdier, som ligger udenfor normalområdet. Det kan skyldes noget så simpelt som, hvis patienten ikke har spist eller drukket nok inden prøvetagningen. Alligevel er lægen forpligtet til at undersøge sammenhængene, selvom det kan vise sig som spild af tid og ressourcer.

Så begynder vi at jage spøgelser ved at kigge nærmere på nogle værdier og gå ned ad veje, som slet ikke var relevante til at starte med. Udredningen bliver trukket i langdrag for både læge og patient, og fører alt for ofte til flere unødvendige undersøgelser.

Patienter bliver unødigt bekymret

Mange patienter oplever at få taget mange og unødvendige blodprøver i forbindelse med deres sygdom. Det er både besværligt og kan vække bekymring om sygdom, som slet ikke er der.

Patienterne skal møde op til blodprøve, hvilket kan kræve fri fra arbejde, og er logistisk udfordrende for de dårligste patienter. Dernæst skal de vente på svar. Når der så kommer en bunke af blodværdier ind på Sundhed.dk, bliver det både uoverskueligt og kan føre til mange bekymringer, siger Anne Kaltoft, direktør i Hjerteforeningen og formand for Vælg Klogt.

Hun anerkender, at den nemme tilgang til blodprøvesvar på Sundhed.dk kan betyde, at nogle patienter bliver unødigt bekymret over deres sygdom. Men omvendt er det afgørende, at patienterne kan følge med i deres egne undersøgelser og har adgang til alle informationer.

Det må ikke blive patientens problem, at der tages for mange blodprøver, som så ikke har noget at gøre med deres sygdom. I stedet skal vi finde gode løsninger for, hvordan vi undgår alle de unødvendige prøver. Her er anbefalingen fra Vælg Klogt et vigtigt skridt i den rigtige retning, siger Anne Kaltoft.

Hjælp til at tage de rigtige prøver

På Odense Universitetshospital har Mads Nybo en klar ambition om, at der skal færre blodprøver ned i laboratoriet. Og de prøver, som kommer derned, skal undersøge de rigtige ting. Som et led i den proces er der igangsat flere projekter på udvalgte afdelinger og i almen praksis.

Et af tiltagene er at blokere for bestillingen af blodprøver i IT-systemet, så der kun kan bestilles prøver én dag frem i stedet for en hel uge ad gangen. Ved den daglige stuegang vurderer lægen så, om der er brug for flere. Nogle af patienterne bliver også tildelt et fysisk kort med besked om, at de skal have taget blodprøver. Kortet skal ligge synligt på sengebordet og hjælpe bioanalytikerne med at lokalisere dem.

Ofte kan bioanalytikerne ikke finde patienterne, fordi de er blevet flyttet til en ny afdeling eller ikke er til stede, når der skal tages prøver. Kortet kan spare os for en masse tid og samtidig gøre patienten opmærksom på, hvad der skal ske, siger Mads Nybo.

Også i de almene praksisser afprøves der nye metoder. Her er blodprøvepakkerne i IT-systemet blevet markeret med grøn, gul og rød farve for at indikere, om prisen er høj eller lav. Priserne varierer væsentligt fra cirka 250 kr. for en standard blodprøvepakke og helt op til over 10.000 kr. for en specialiseret DNA-prøve, som kræver meget arbejde i laboratoriet.

Markeringen er en simpel måde at minde lægen om, at der skal være gode grunde til at vælge de forskellige pakker.

Mads Nybo er spændt på om projekterne, som stadig er i deres indledende faser, kan være med til at løse problemet. Allerede nu mærker han stor opbakning fra både hospitalet og de almene praksisser, og han ser frem til, at anbefalingen fra Vælg Klogt også kommer ud og gør en forskel.