Rutinekontrol på retur: ”Vi skal bruge krudtet på patienter med reelt behov”
Mennesker med velbehandlet diabetes skal ikke spilde tiden på at gå til unødvendige konsultationer. Det er på tide at gøre op med de fastgroede rutiner og i stedet se på den enkelte patients behov, mener overlæge Allan Kofoed-Enevoldsen, der har været med til at udarbejde Vælg Klogts nye anbefaling på området.
I diabetesambulatoriet i Nykøbing Falster arbejder læger og sygeplejersker bevidst ud fra devisen om, at kræfterne skal bruges dér, hvor de giver bedst mening.
Vi startede med at se kritisk på den årlige statuskontrol for nogle år tilbage og besluttede, at vi ikke bare ville se patienterne, fordi der var gået et år – vi ville se dem, fordi der var et behov, forklarer Allan Kofoed-Enevoldsen, som til dagligt er ledende overlæge i diabetesambulatoriet på Nykøbing Falster Sygehus.
De fleste mennesker med diabetes er vant til at gå til konsultation omkring hver tredje måned og har derudover en fast årlig statuskontrol.
Omvendt vil vi heller ikke først opdage patientens udfordringer, når der er gået flere måneder. Så vil vi selvfølgelig gerne se dem med det samme. Derfor har vi gentænkt den måde, vi arbejder med patienterne, herunder hvor ofte og hvorfor vi ses med dem.
Sammen med forskellige fagfolk, patientrepræsentanter og patientforeninger har Allan Kofoed-Enevoldsen været med til at udarbejde Vælg Klogts nye anbefaling, som netop skal hjælpe med at nedbringe antallet af unødvendige diabeteskonsultationer.
Anbefalingen kommer på det helt rigtige tidspunkt. Det er så vigtigt, at vi ikke spilder patienternes tid og samtidig opdager, at vi faktisk også spilder vores egen, siger han.
Flest kræfter på dem, som har brug for det
For at bruge tiden bedst muligt begyndte Diabetesambulatoriet på Nykøbing Falster Sygehus sidste år at arbejde med triagering, hvor alle patienter bliver vurderet og prioriteret på baggrund af deres sygdom og potentiale for forbedring.
Patienterne inddeles i tre grupper, hvor den ene gruppe er personer med velbehandlet diabetes uden væsentlige behov for indgriben. Den anden gruppe har et større behov for behandling og potentiale for forbedring, og den tredje gruppe har svært ved at regulere deres diabetes samt modtage behandling og kræver typisk andre indsatser.
Hver patient er tilknyttet en sygeplejerske og læge, der arbejder i faste teams og sammen fordeler ressourcerne udover cirka 50 patienter.
Når patienterne i den første gruppe går til færre konsultationer, og man undlader at bruge for mange ressourcer på patienterne i den tredje gruppe, som i mange tilfælde undgår ambulatoriet og kræver andre sociale indsatser, så vil der være tid til at skærpe opmærksomheden på patienterne i gruppe to, som kan opnå en markant forbedring af deres sygdom og hverdag.
Det er endnu for tidligt at konkludere effekten, men Allan Kofoed-Enevoldsen føler sig overbevist om, at arbejdet med triagering har gjort en forskel.
Metoden føles meningsfuld, fordi den giver et nødvendigt overblik over patienternes behov, og vi kan bruge tiden dér, hvor vi gør en reel forskel, siger han.
Patienter skal føle sig trygge
Diabetesforeningen har også deltaget i udviklingen af den nye anbefaling, og forskningschef Tanja Thybo er ikke i tvivl om, at det har stor værdi, når behandlingen bliver mere fleksibel og tager udgangspunkt i den enkeltes behov.
Mennesker med diabetes er ikke kun patienter i et sundhedsvæsen, men hele mennesker med arbejde, familie og fritidsinteresser, og vi skal bruge deres tid på en fornuftig og respektfuld måde,” siger Tanja Thybo.
Diabetesforeningen håber derfor, at både klinikere og personer med diabetes vil tage godt imod anbefalingen og arbejde for løsninger, der kan reducere antallet af unødige konsultationer.
Samtidig er det vigtigt at have sig for øje, at alle med diabetes stadig føler sig trygge og ved, hvornår de skal kontakte deres behandler og ikke føler, at de er til besvær, hvis de henvender sig, siger hun.
På Nykøbing Falster er personalet opmærksomme på, at patienterne ved, at døren altid er åben, hvis der er behov for det.
Vi gør meget ud af at have en dialog med patienten om, hvornår vi skal ses igen. Selvom man tilhører gruppe et og er velbehandlet, kan der sagtens være behov for et besøg mere. Men oftest viser det sig, at der snildt kan gå længere tid mellem konsultationerne, end vi er vant til, siger Allan Kofoed-Enevoldsen.
Vælg Klogts anbefaling
Flere personer med diabetes fortæller, at konsultationer kan føles som spild af tid, og der udtrykkes et ønske om, at de målrettes efter behov, både i forhold til antal og indhold.
Vælg Klogt afholdt en workshop om emnet, hvor fagfolk, patientrepræsentanter og patientforeninger udarbejdede følgende anbefaling:
"Undgå unødvendige diabeteskonsultationer af personer med velbehandlet diabetes."
Læs mere om baggrunden for anbefalingen og mulige forslag til værktøjer og forbedringer på området.
