Statusartikel: Den kliniske relevans af MR-scanning af lænden
Hvornår er der evidens for, at en MR-scanning hjælper patienter med at finde årsagen smerter i lænden? Og hvad mangler vi viden om? Det handler denne statusartikel om, som leder af Vælg Klogt Susanne Axelsen er medforfatter på.
(Uddrag af artikel bragt i Ugeskrift for Læger den 13. februar 2023)
Udredningen af patienter med lændesmerter beror først og fremmest på den kliniske undersøgelse, og brug af MR-skanning anvendes med henblik på at udelukke eller underbygge en klinisk mistanke om specifik patologi.
Den kliniske betydning af de fleste degenerative MR-skanningsfund er fortsat usikker, og i nationale og internationale guidelines anbefales der derfor også kun henvisning til MR-skanning i specifikke tilfælde som ved mistanke om alvorlig patologi såsom fraktur, malignitet, infektion, mistanke om cauda equina-syndrom eller ved progredierende neurologiske udfald. MR-skanning af patienter med lændesmerter med og uden radikulopati kan overvejes ved manglende effekt af relevant ikkekirurgisk behandling efter 6-8 uger, eller hvis der planlægges henvisning til kirurgisk vurdering. Disse patienter ses hyppigere i sekundærsektoren, hvor langt flere patienter end i primærsektoren opfylder kriterierne for henvisning til MR-skanning i henhold til de kliniske retningslinjer.
Henvisningstidspunktet til MR-skanning kan i praksis være et dilemma, da man ikke tidligt i forløbet kan identificere de patienter, som får behov for f.eks. kirurgi. Da der ikke er evidens for, at MR-skanningsfund kan guide valg af behandling ved lændesmerter med eller uden radikulopati, er det vigtigt, at valg af behandling baseres på patientens kliniske symptomer og ikke på MR-skanningsfundene alene.
Mens der har været stort fokus på overforbrug af MR-skanning, har der været mindre opmærksomhed på »underforbrug«. Et systematisk review fra 2018 viste, at 66 procent af patienter med lændesmerter ikke blev henvist til billeddiagnostik, til trods for at de havde et »rødt flag« i anamnesen. Der er dog risiko for, at underforbruget er overvurderet, da det estimeres, at ca. 80 procent af lændepatienterne i primærsektoren har mindst ét »rødt flag«. I nogle studier er alder over 50 år et »rødt flag«, hvilket selvsagt kun har svag sammenhæng med risikoen for alvorlig patologi, mens det har vist sig, at der er en betydelig stærkere sammenhæng med tidligere cancer.
Med »rødt flag« menes en klinisk observation, der indikerer øget risiko for alvorlig patologi som årsag til rygsmerter som fraktur, malignitet, infektion eller cauda equina-syndrom. Eksempler på »røde flag«, der kan indikere en af ovennævnte patologier findes blandt andet i American College of Radiologys retningslinjer for henvisning til billeddiagnostik for personer med lændesmerter.
Studier viser, at mange patienter i højere grad ønsker en MR-skanning for at få en afklaring på årsagen til deres smerter end for at udelukke alvorlig patologi, og der foreligger derfor en vigtig opgave i kommunikation og forventningsafstemning inden en skanning, men også i hvordan MR-skanningssvar formidles til patienten.
Svaret fra en MR-skanning kan have konsekvenser for patienten såsom negative tanker og opfattelser omkring deres rygs sundhed og frygt for bevægelse, hvilket i sidste ende kan være medvirkende til at forværre deres situation. Formidling af MR-skanningssvar skal derfor have fokus på tryghedsskabende information inklusive oplysning om aldersbetingede normalfund.
Vælg Klogt anbefaler
Sammen med lægevidenskabelige selskaber og patientforeninger, har Vælg Klogt udviklet en anbefaling om lænderyg-scanninger. Den lyder:
"Undgå billeddiagnostisk udredning med MR-scanning eller røntgenundersøgelse hos patienter med nyopståede lænderygsmerter, når der ikke er mistanke om alvorlig lidelse"
