D-vitamin

Vælg Klogt anbefaler, at man undgår at bestille D-vitamin-analyse hos raske personer uden kliniske symptomer og øget risiko for D-vitamin mangel.

Vælg Klogt blodprøve anbefaling4

D-vitamin bør kun måles på indikation, eller hvis der er specifik mistanke om D-vitamin mangel. Den resterende del af befolkningen anbefales ikke at få målt D-vitamin, men i stedet at følge Sundhedsstyrelsens anbefaling om, at børn over fire år og voksne skal tage et dagligt tilskud på 5-10 μg D-vitamin i vinterhalvåret (oktober til april). Imidlertid udføres der mange unødvendige målinger af D-vitamin.

Derfor har Vælg klogt formuleret følgende anbefaling:

"Undgå at bestille D-vitamin-analyse hos raske personer uden kliniske symptomer og øget risiko for D-vitamin mangel."

Baggrund

Rationale bag anbefalingen
D-vitamin bør kun måles på indikation, eller hvis der er specifik mistanke om D-vitamin mangel. Den resterende del af befolkningen anbefales ikke at få målt D-vitamin, men i stedet at følge Sundhedsstyrelsens anbefaling om, at børn over fire år og voksne skal tage et dagligt tilskud på 5-10 μg D-vitamin i vinterhalvåret (oktober til april). Børn under fire år anbefales 10 μg D-vitamin året rundt. Måling af D-vitamin er derfor unødvendigt for den gennemsnitlige dansker, fordi den gennemsnitlige dansker ikke får nok sollys til at opretholde et tilstrækkeligt D-vitaminniveau om vinteren.

D-vitamin er essentielt for knoglernes sundhed, og sammen med calcium forebygger D-vitamin knogletab. Herudover foreligger der varierende evidens vedrørende D-vitamins betydning for sygdomme såsom hjerte-kar-sygdomme, kræft, diabetes, autoimmune sygdomme og smitsomme luftvejssygdomme. Denne vigtige betydning for sundhed har bidraget til et øget fokus på D-vitamin i medierne og i samfundet, som har ført til en markant stigning af målinger. I 2004 fik 1 ud af 500 borgere målt D-vitamin i Region Hovedstaden. I 2010 var dette tal steget til 1 ud af 5 borgere. Samme mønster gør sig gældende på Aarhus Universitetshospital, hvor antallet af målinger af D-vitamin udført i eget laboratorie er næsten fordoblet fra 2011 til 2022. Denne store stigning i antallet af D-vitamin målinger tyder på et potentielt overforbrug.

Tendensen understøttes af udenlandske studier, som antyder, at mellem 25 procent og 75 procent af målinger for D-vitamin er unødvendige. Et studie udført i Region Hovedstaden i 2019 viser ligeledes, at op mod 25 procent af D-vitamin målingerne i deres studie var unødvendige og kunne undgås ved indførelse af en simpel pop-up meddelelse. Unødvendige D-vitamin målinger kan medføre unødvendig videre udredning, give patienterne en falsk forklaring på deres eventuelle symptomer og spilde værdifulde sundhedsressourcer.

Litteratur og kilder
  1. Zhi, M., et al., The landscape of inappropriate laboratory testing: a 15-year metaanalysis. PloS one, 2013. 8(11): p. e78962.
  2. Bates, D.W., L. Goldman, and T.H. Lee, Contaminant Blood Cultures and Resource Utilization: The True Consequences of False-Positive Results. JAMA, 1991. 265(3): p. 365-369.
  3. Hjortsø, C.J.S., et al., Routine Versus On-Demand Blood Sampling in Critically Ill Patients: A Systematic Review. Critical Care Medicine, 2023.
  4. Jackson Chornenki, N.L., et al., Blood loss from laboratory testing, anemia, and red blood cell transfusion in the intensive care unit: a retrospective study. Transfusion, 2020. 60(2): p. 256-261.
  5. Korenstein, D., et al., Informing wise choices: development of a conceptual map of negative effects of overuse on patients. JAMA internal medicine, 2018. 178(10): p. 1401.
  6. van Bokhoven, M.A., et al., Why do patients want to have their blood tested? A qualitative study of patient expectations in general practice. BMC Family Practice, 2006. 7(1): p. 75.
  7. Mathura, P., et al., Patient Perspectives and Consultation Preferences for In-Hospital Blood Testing. 2022.
  8. Kennel, K.A., M.T. Drake, and D.L. Hurley, Vitamin D deficiency in adults: when to test and how to treat. Mayo Clin Proc, 2010. 85(8): p. 752-7; quiz 757-8.
  9. Sundhedsstyrelsen, Anbefalinger om tilskud med D-vitamin. 2022 [cited 2023 08.06]. Link.
  10. Taylor, C.L., et al., Questions About Vitamin D for Primary Care Practice: Input From an NIH Conference. Am J Med, 2015. 128(11): p. 1167-70.
  11. Durup, D., et al., A reverse J-shaped association of all-cause mortality with serum 25-hydroxyvitamin D in general practice: the CopD study. J Clin Endocrinol Metab, 2012. 97(8): p. 2644-52.
  12. Revsholm, J.P., T., Screening af D-vitamin mangel, 25OHD analysens indikation. Laboratorie Info, 2016.
  13. Aarhus Universitetshosputal - Til fagpersoner. Årsberegninger fra Blodprøver og Biokemi. 2022 [cited 2023 13.06]. Link.
  14. Woodford, H.J., S. Barrett, and S. Pattman, Vitamin D: too much testing and treating? Clin Med (Lond), 2018. 18(3): p. 196-200.
  15. Crowe, F.L., et al., Trends in the incidence of testing for vitamin D deficiency in primary care in the UK: a retrospective analysis of The Health Improvement Network (THIN), 2005-2015. BMJ Open, 2019. 9(6): p. e028355.
  16. Munk, J.K., et al., A compulsory pop-up form reduces the number of vitamin D requests from general practitioners by 25 percent. Scand J Prim Health Care, 2020. 38(3): p. 308-314.
Hvem har bidraget til arbejdet
  • Dansk Kardiologisk Selskab
  • Dansk Selskab for Almen Medicin
  • Dansk Selskab for Klinisk Biokemi
  • Dansk Selskab for Onkologi

Kontakt

Billede af Katrine Sommerlund

Katrine Sommerlund

Konsulent
23 93 61 41