Sedimentationsreaktion

Sedimentationsreaktion (SR) har tidligere været hyppigt anvendt til at identificere og monitorere sygdom med betændelsestilstand. Den er fortsat hyppigt anvendt, og det vurderes, at der formentlig stadig er et overforbrug af analysen i sundhedsvæsenet - til trods for de manglende belæg for bred anvendelse af SR.

Derfor har Vælg Klogt formuleret følgende anbefaling:

"Undgå at bestille en sedimentationsreaktion (SR) - med ganske få undtagelser."

Baggrund

Rationale bag anbefalingen
Sedimentationsreaktion er en fasereaktant, dvs. en indikator på, om kroppens væv er beskadiget. Denne har tidligere været hyppigt anvendt til at identificere og monitorere sygdom med betændelsestilstand. Sedimentationsreaktion er en uspecifik prøve, som er påvirkelig af mange faktorer som fx blodmangel, graviditet eller højere alder og indebærer stor måleusikkerhed. 

Sedimentationsreaktion tages ofte samtidig med markøren C-reaktivt protein. Studier viser, at de to prøver er meget sammenlignelige i deres evne til at identificere betændelsestilstande, men C-reaktivt protein er lidt bedre til formålet. C-reaktivt protein reagerer dertil hurtigere end sedimentationsreaktion på en nyopstået betændelsesmæssig tilstand og værdien falder ligeledes hurtigere igen. C-reaktivt protein bør derfor i de fleste tilfælde foretrækkes som test, når der er mistanke om betændelsesmæssig tilstand.

Der findes ganske få undtagelser, hvor sedimentationsreaktion stadig har sin berettigelse. Dette gælder fx i forbindelse med risikostratificering af de knap 150 nydiagnosticerede patienter med Hodgin Lymfom om året, hvor sedimentationsreaktion har anvendelsesværdi. 

Til trods for de manglende belæg for bred anvendelse af sedimentationsreaktion, er den fortsat hyppigt anvendt, og det vurderes, at der formentlig stadig er et overforbrug af analysen i sundhedsvæsenet.

Litteratur og kilder

1. Friis-Hansen L. Sedimentationsreaktion (SR) Sundhed.dk: Lægehåndbogen; 2018 [cited 2023 16.05]. Available from: https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/undersoegelser-og-proever/klinisk-biokemi/blodproever/sedimentationsreaktion-sr/. 
2. Bray C, Bell LN, Liang H, Haykal R, Kaiksow F, Mazza JJ, Yale SH. Erythrocyte sedimentation rate and C-reactive protein measurements and their relevance in clinical medicine. Wmj. 2016;115(6):317-21. 
3. Lapić I, Padoan A, Bozzato D, Plebani M. Erythrocyte sedimentation rate and C-reactive protein in acute inflammation: meta-analysis of diagnostic accuracy studies. American journal of clinical pathology. 2020;153(1):14-29. 
4. Assasi N, Blackhouse G, Campbell K, Hopkins RB, Levine M, Richter T, Budden A. Comparative value of erythrocyte sedimentation rate (ESR) and C-reactive protein (CRP) testing in combination versus individually for the diagnosis of undifferentiated patients with suspected inflammatory disease or serious infection: a systematic review and economic analysis. 2015. 
5. Harrison M. Erythrocyte sedimentation rate and C-reactive protein. Aust Prescr. 2015;38(3):93-4. 
6. Crowson CS, Rahman MU, Matteson EL. Which measure of inflammation to use? A comparison of erythrocyte sedimentation rate and C-reactive protein measurements from randomized clinical trials of golimumab in rheumatoid arthritis. J Rheumatol. 2009;36(8):1606-10. 
7. Colombet I, Pouchot J, Kronz V, Hanras X, Capron L, Durieux P, Wyplosz B. Agreement between erythrocyte sedimentation rate and C-reactive protein in hospital practice. Am J Med. 2010;123(9):863.e7-13. 
8. Lind B. Restriktion på bestilling af sedimentationsreaktion og rheumafaktor-analyser i almen praksis - erfaringer fra Region Hovedstaden. Medlemsblad for Dansk Selskab for Klinisk Biokemi 2020;nr 4:22-4.

Hvem har bidraget til arbejdet

• Afdeling for medicinske sygdomme, Herlev Hospital
• Danske bioanalytiker
• Dansk Hæmatologisk Selskab
• Dansk Selskab for Almen Medicin
• Dansk Selskab for Klinisk Biokemi
• Dansk Selskab for Klinisk Immunologi
• Dansk Reumatologisk Selskab