ANA-screening

Vælg Klogt anbefaler, at man undgår ANA-screening hos patienter med træthed, feber, rygsmerter eller andre smerter i bevægeapparatet uden øvrige kliniske tegn på autoimmun bindevævssygdom.

Vælg Klogt blodprøve anbefaling2

ANA bruges til at screene for udvalgte autoantistoffer i blodet - Antinukleære Antistoffer. Fund af ANA er dog også hyppigt forekommende hos raske personer og hos personer med anden sygdom. Ved screening med det formål at udelukke autoimmun bindevævssygdom, vil der således findes mange positive svar, som ikke bidrager med nyttig information og kan lede til unødig videre udredning.

Derfor har Vælg Klogt formuleret følgende anbefaling:

"Undgå ANA-screening hos patienter med træthed, feber, rygsmerter eller andre smerter i bevægeapparatet uden øvrige kliniske tegn på autoimmun bindevævssygdom."

Baggrund

Rationale bag anbefalingen
ANA er en laboratorieundersøgelse, der bruges til at screene for udvalgte autoantistoffer i blodet - Antinukleære Antistoffer. Den kan bruges ved mistanke om autoimmune bindevævssygdomme herunder systemisk lupus erytematosus, Sjøgrens syndrom, sklerodermi og poly-/dermatomyositis. Fund af ANA er dog også hyppigt forekommende hos raske personer og hos personer med anden sygdom. Ved screening med det formål at udelukke autoimmun bindevævssygdom, vil der således findes mange positive svar, som ikke bidrager med nyttig information og kan lede til unødig videre udredning. ANA kan derfor ikke bruges til at udelukke gigtsygdomme og bør kun anvendes ved kliniske symptomer på sygdom med betændelsestilstand. Testen har dertil ikke diagnostisk værdi i udredning af sygdomme som leddegigt eller organspecifik autoimmun sygdom.

Efter lancering af den canadiske Choosing Wisely anbefaling om begrænsning af anvendelsen af ANA som screening, fulgte man i et studie sygdomsudvikling hos en gruppe patienter i ét år. Det kunne konkluderes, at der var meget lille risiko for at overse tilfælde af systemisk lupus erytematosus eller leddegigt, ved at følge anbefalingen.

ANA er en test, der hyppigt bestilles både i Danmark og udlandet. Interne opgørelser fra regionerne viser, at der blev udført mere end 90.000 analyser for ANA i Danmark i 2022. Vilkårlig eller ukritisk bestilling af ANA øger andelen af positive resultater uden tilstedeværelse af klinisk betydende antistoffer og kan medføre unødvendig bekymring, yderligere udredning og potentielt distrahere klinikeren fra den korrekte diagnose.

Det lægevidenskabelige selskabs nationale anbefaling af indikationer for ANA-analyse kan ses i klinisk immunologisk standard for ANA på DSKI.dk.

Litteratur og kilder
  1. Zhi, M., et al., The landscape of inappropriate laboratory testing: a 15-year meta-analysis. PloS one, 2013. 8(11): p. e78962.
  2. Bates, D.W., L. Goldman, and T.H. Lee, Contaminant Blood Cultures and Resource Utilization: The True Consequences of False-Positive Results. JAMA, 1991. 265(3): p. 365-369.
  3. Hjortsø, C.J.S., et al., Routine Versus On-Demand Blood Sampling in Critically Ill Patients: A Systematic Review. Critical Care Medicine, 2023.
  4. Jackson Chornenki, N.L., et al., Blood loss from laboratory testing, anemia, and red blood cell transfusion in the intensive care unit: a retrospective study. Transfusion, 2020. 60(2): p. 256-261.
  5. Korenstein, D., et al., Informing wise choices: development of a conceptual map of negative effects of overuse on patients. JAMA internal medicine, 2018. 178(10): p. 1401.
  6. van Bokhoven, M.A., et al., Why do patients want to have their blood tested? A qualitative study of patient expectations in general practice. BMC Family Practice, 2006. 7(1): p. 75.
  7. Mathura, P., et al., Patient Perspectives and Consultation Preferences for In-Hospital Blood Testing. 2022.
  8. Hornung, N.L., E. P. . (ANA) screening: Antinukleære antistoffer, Hep-2 celler (mønster). 11.08.2022. Link.
  9. Solomon, D.H., et al., Evidence‐based guidelines for the use of immunologic tests: antinuclear antibody testing. Arthritis Care & Research, 2002. 47(4): p. 434-444.
  10. Korsholm, T. Anbefalet brug af ANA ved undersøgelse for bindevævssygdom. 2016 [cited 2023 17.05.2023]. Link.
  11. Tozzoli, R., et al., Guidelines for the laboratory use of autoantibody tests in the diagnosis and monitoring of autoimmune rheumatic diseases. American Journal of Clinical Pathology, 2002. 117(2): p. 316-324.
  12. Kavanaugh, A., et al., Guidelines for clinical use of the antinuclear antibody test and tests for specific autoantibodies to nuclear antigens. American College of Pathologists. Arch Pathol Lab Med, 2000. 124(1): p. 71-81.
  13. Ferrari, R., Evaluation of the Canadian Rheumatology Association Choosing Wisely recommendation concerning anti-nuclear antibody (ANA) testing. Clinical rheumatology, 2015. 34: p. 1551-1556.
  14. Ministry of Health, B.C.m.a., Antinuclear Antibody (ANA) Testing Protocol. 2013 Link.
Hvem har bidraget til arbejdet
  • Afdeling for medicinske sygdomme, Herlev Hospital
  • Dansk Kardiologisk Selskab
  • Danske bioanalytiker
  • Dansk Hæmatologisk Selskab
  • Dansk Selskab for Almen Medicin
  • Dansk Selskab for Klinisk Biokemi
  • Dansk Selskab for Klinisk Immunologi
  • Reumatologisk Selskab 
  • Patientinddragelsesudvalget i Region Hovedstaden
  • Patientinddragelsesudvalget i Region Sjælland
  • Patientinddragelsesudvalget i Region Midtjylland
  • Danish Comprehensive Cancer Center (DCCC)
  • Kommune

Kontakt

Billede af Katrine Sommerlund

Katrine Sommerlund

Konsulent
23 93 61 41