Langtidsblodsukker

Måling af langtidsblodsukker bruges især i forbindelse med diabetes, hvor det i mange år har været brugt til at monitorere behandlingen med mål om at reducere eller stabilisere langtidsblodsukkeret. I Danmark er det angivet af Diabetesforeningen, at det er relevant at måle langtidsblodsukker hver tredje til sjette måned. Imidlertid måles langtidsblodsukkeret ofte hyppigere og medfører unødvendige blodprøver.

Derfor har Vælg Klogt formuleret følgende anbefaling:

"Undgå at teste langtidsblodsukker (HbA1c) i forbindelse med opfølgning af kendt diabetes, hvis der foreligger et resultat inden for de seneste to måneder."

Baggrund

Rationale bag anbefalingen
Langtidsblodsukker dannes ved en fast binding af glukose til de røde blodlegemers hæmoglobin. Det sker i hele hæmoglobinets levetid, og langtidsblodsukker afspejler dermed blodsukkerniveauet over de seneste to til tre måneder.

Måling af langtidsblodsukker bruges især i forbindelse med diabetes, hvor det i mange år har været brugt til at monitorere behandlingen med mål om at reducere eller stabilisere langtidsblodsukkeret. Måling af langtidsblodsukker bliver oftest målt hos den almen praktiserende læge. Siden 2011 har målingen også været brugt til at diagnosticere diabetes, hvor værdier højere eller lig med 48 mmol/mol hæmoglobin betragtes som diagnostisk for diabetes.

Analysen for langtidsblodsukker indgår ofte i blodprøvepakker, hvor den bliver målt sammen med en række andre analyser. Dette kan medvirke til, at analysen bliver taget uden hensynstagen til, hvornår analysen sidst blev taget. I Danmark er det angivet af Diabetesforeningen, at det er relevant at måle langtidsblodsukker hver tredje til sjette måned. Måling af langtidsblodsukker tidligere end to måneder siden sidste måling er ikke relevant, da effekten af en ændring i patientens kost, adfærd eller medicinjusteringer først vil vise sig, når der dannes nyt hæmoglobin efter cirka to-tre måneder.

Alligevel tyder det på, at der i Danmark tages unødvendige analyser af langtidsblodsukker. Et Dansk studie har undersøgt hvor hyppigt det giver mening at måle langtidsblodsukker blandt 52.017 danskere i Region Hovedstaden. Heri konkluderes det, at analysen ikke bør gentages indenfor 16 uger. I samme studie finder de, at 23 procent af analyserne kunne være annulleret, da de var taget tidligere end 16 uger.

Litteratur og kilder

1. Zhi, M., et al., The landscape of inappropriate laboratory testing: a 15-year meta-analysis. PloS one, 2013. 8(11): p. e78962.
2. Bates, D.W., L. Goldman, and T.H. Lee, Contaminant Blood Cultures and Resource Utilization: The True Consequences of False-Positive Results. JAMA, 1991. 265(3): p. 365-369.
3. Hjortsø, C.J.S., et al., Routine Versus On-Demand Blood Sampling in Critically Ill Patients: A Systematic Review. Critical Care Medicine, 2023.
4. Jackson Chornenki, N.L., et al., Blood loss from laboratory testing, anemia, and red blood cell transfusion in the intensive care unit: a retrospective study. Transfusion, 2020. 60(2): p. 256-261.
5. Korenstein, D., et al., Informing wise choices: development of a conceptual map of negative effects of overuse on patients. JAMA internal medicine, 2018. 178(10): p. 1401.
6. van Bokhoven, M.A., et al., Why do patients want to have their blood tested? A qualitative study of patient expectations in general practice. BMC Family Practice, 2006. 7(1): p. 75.
7. Mathura, P., et al., Patient Perspectives and Consultation Preferences for In-Hospital Blood Testing. 2022.
8. Miedema, K., Standardization of HbA1c and Optimal Range of Monitoring. Scand J Clin Lab Invest Suppl, 2005. 240: p. 61-72.
9. Standards of medical care in diabetes--2011. Diabetes Care, 2011. 34 Suppl 1(Suppl 1): p. S11-61.
10. Diabetes Foreningen, Langtidsblodsukker (HbA1c). [cited 2023 07.06]. Link.
11. International Expert Committee report on the role of the A1C assay in the diagnosis of diabetes. Diabetes Care, 2009. 32(7): p. 1327-34.
12. Munk, J.K., B.S. Lind, and H.L. Jørgensen, Change in HbA(1c) concentration as decision parameter for frequency of HbA(1c) measurement. Scand J Clin Lab Invest, 2019. 79(5): p. 320-324.

Hvem har bidraget til arbejdet

• Patientrepræsentanter fra Diabetes Foreningen
• Dansk Endokrinologisk Selskab
• Dansk Selskab for Almen Medicin
• Dansk Epidemiologisk Selskab
• Dansk Selskab for Klinisk Biokemi
• Danske bioanalytikere
• Dansk Kardiologisk Selskab
• Patientinddragelsesudvalget (PIU)