Undersøgelse af unødvendig scanning: ”Vi skal scanne de syge patienter”
Nordsjællands Hospital har efter en intern undersøgelse sat sig for at gøre op med MR-scanning af lænderyggen, der hverken har en lægefaglig begrundelse eller gavner patienternes behandlingsforløb. En af løsningerne er mere kvalificerede henvisninger.
’Smerter i lænd og snurren i ben.’ Sådan kan en henvisning til billeddiagnostisk undersøgelse lyde, når den tikker ind hos Nordsjællands Hospital. Spørgsmålet er, om patienten vil have gavn af scanning eller bør afvises, fordi anden behandling som fysisk træning skal prøves først.
Med den type henvisninger har vi svært ved at vurdere, om det er nødvendigt at scanne patienten, for der står hverken, hvordan skaden er sket, eller hvor længe den har varet. Vi har ikke ressourcer til at følge op, men vi tør heller ikke at afvise af frygt for, at patienten er alvorligt syg, så vi laver undersøgelsen for en sikkerheds skyld.
Rygsmerter skyldes sjældent alvorlig sygdom, og 80-90 procent af alle rygsmerter kan tilskrives hold i ryggen, der med fysisk træning og smertestillende medicin kan gå i sig selv. Scanning vil i de tilfælde hverken have nogen betydning for patienternes behandlingsforløb eller mulighed for at komme sig. Derfor vil patienterne blot opleve at spilde deres tid, imens sundhedsvæsenet bruger dets ressourcer forkert.
Vælg Klogt har med input fra patientrepræsentanter og sundhedsprofessionelle udviklet en anbefaling om at undgå scanning af patienter med nyopståede lænderygsmerter, når der ikke er mistanke om alvorlig lidelse. Netop for at komme overflødige scanninger til livs. Løsningen skal blandt andet findes i værktøjer, der kan styrke klinikere til at udarbejde kvalificerede henvisninger, og en bedre dialog mellem klinikere og patienter om, hvornår scanning ikke er nødvendigt.
Unødvendige scanninger skal være fortid
Region Hovedstaden arbejder med Vælg Klogt-anbefalingen, og i samme forbindelse har Billeddiagnostisk Afdeling på Nordsjællands Hospital foretaget en mindre, intern undersøgelse. Den giver et indblik i hospitalets omfang af potentiel unødvendig scanning af lænderyggen, og hvordan deres arbejdsgange kan forbedres til gavn for både ansatte og patienter.
Afdelingen har vurderet 25 tilfældigt udvalgte henvisninger ud fra en række kriterier – eksempelvis sygehistorie og varighed – med udgangspunkt i ’den gode henvisning’ fra sundhed.dk. Kriterierne skal afgøre, om henvisningerne dokumenterer fagligt belæg for, at patienterne bliver scannet. Undersøgelsen viser, at 11 ud af 25 henvisninger ikke lever op til kriterierne, og at scanning derfor kan være unødvendigt.
Tallene overrasker mig ikke. Vi har en absurd presset hverdag, hvor det er mere tidskrævende at afvise henvisninger end at lave undersøgelser. Men ressourcerne bliver kun færre. Derfor er det bydende nødvendigt, at vi ændrer vores arbejdsgange, så kapaciteten først og fremmest bliver brugt på de patienter, der er syge.
Billeddiagnostisk Afdeling på Nordsjællands Hospital har foretaget en intern undersøgelse af de første 25 henvisninger til røntgen, MR- og ultralydsscanning af lænderyggen, de modtog i 2022 fra almen praksis.
Henvisningerne er blevet vurderet ud fra en række i forvejen definerede kriterier fra Sundhed.dk for at afgøre, om der er fagligt belæg for at udføre scanning. Undersøgelsen viser, at 11 ud af 25 henvisninger ikke lever op til kriterierne, og at scanning derfor kan være unødvendigt.
Kriterier, som skal opfyldes:
A (Anamnese)
V (Varighed)
O (Objektiv undersøgelse)
T (Tentativ diagnose)
Andre relevante kriterier:
N (Negative fund, eksempelvis udelukkelse af ridebuksesymptomer)
C (Tidligere cancer)
Formålet med undersøgelsen er at få et indblik i omfanget af potentiel unødvendig scanning, og hvordan arbejdsgangene kan forbedres, så kun de patienter med begrundet mistanke om alvorlig sygdom bliver scannet.
Der er tale om en retroperspektiv undersøgelse, da alle henvisninger allerede var visiteret til scanning ved undersøgelsestidspunktet.
I løbet af de seneste år er antallet af scanninger kun steget blandt andet på grund af den demografiske udvikling. Ifølge en fremskrivning fra regeringen vil behovet for forskellige typer af CT- og MR-scanninger stige med 40 procent frem mod 2025 i forhold til 2018, svarende til godt 750.000 flere scanninger.
Dertil kommer, at landets hospitaler i stigende grad skal stå til ansvar for deres egen population – hvad de offentlige hospitaler ikke har kapacitet til at udføre, skal de videresende og finansiere på privathospitalerne.
Vi har ikke en jordisk chance for at imødekomme det stigende behov for scanning, som situationen er nu. Scannerkapaciteten er hårdt presset, og der er hverken tid eller radiografer til at undersøge flere patienter,” siger Mette Marklund, der forklarer, at afdelingen videresender over 100 henvisninger til forskellige typer MR-scanning til privathospitalerne om ugen.
Kvalificerede henvisninger til gavn for patienter og klinkere
En af vejene til bedre brug af ressourcer mener hun ligesom Vælg Klogt er fyldestgørende og relevante henvisninger, så afdelingen hurtigt og sikkert kan vurdere patientens behov for scanning. Derfor har hospitalet afsat et halvt årsværk til et forsøg, hvor en læge visiterer afdelingens henvisninger ud fra samme kriterier, der indgår i den interne undersøgelse.
Vores læge skal fungere som en gatekeeper, der afviser henvisninger, som mangler afgørende information, for at det giver mening at scanne patienten. Hver gang vi afviser en undersøgelse, sender vi den praktiserende læge eller speciallæge en grundig forklaring på, hvilke oplysninger der mangler, og hvilke regler der gælder. En del af henvisningerne kommer selvfølgelig retur med nye oplysninger.
Hun understreger, at de altid vurderer henvisningerne ud fra en helhedsbetragtning, og at de ikke nødvendigvis skal opfylde samtlige kriterier. Formålet med forsøget er at undersøge, om kriterierne fremadrettet kan bruges som rettesnor for, hvornår scanning er nødvendigt.
Succeskriteriet er ikke at afvise en masse henvisninger, men derimod at kvalificere vores arbejde. Vi kommer formentlig til at lave flere scanninger med det stigende behov, og derfor er det endnu vigtigere, at vi kun laver de scanninger, som er nødvendige. Når det er sagt, tror jeg, at vi kommer til at afvise flere, fordi der lige nu bliver scannet mange patienter, der ikke har tegn på alvorlig sygdom.
Hun mener, at både afdelingen og patienterne har meget at vinde ved den nye arbejdsgang.
Mange patienter kan undgå at spilde tiden på undersøgelser, der ikke hjælper dem til at blive raske, imens de alvorligt syge patienter kan komme til hurtigere. For os vil det betyde, at vi kan prioritere ressourcerne bedre, og at vi forhåbentlig får en mindre stresset hverdag.
Region Syddanmark har siden 2018 arbejdet på udelukkende at tilbyde røntgen og MR-scanning til patienter med indikation på alvorlig sygdom i lænderyggen. Det har medført en reduktion på 40 procent af røntgenundersøgelserne og 30 procent af MR-scanningerne af rygsøjlen.
Regionen har sammen med Vælg Klogt udarbejdet materiale og værktøjer til baggrund og inspiration for læger og patienter, der ønsker at implementere Vælg Klogts anbefaling om at mindske unødvendig billeddiagnostik for lænderygsmerter.
Læs mere her.
Kontakt
Vælg Klogts anbefaling om scanning af lænderyggen
Undgå billeddiagnostisk udredning med MR-scanning eller røntgenundersøgelse hos patienter med nyopståede lænderygsmerter, når der ikke er mistanke om alvorlig lidelse.
Smerter i ryggen er meget almindeligt og 60 til 80 procent af den danske befolkning får ondt i ryggen én eller flere gange i løbet af livet.
For langt størstedelen er smerterne ufarlige og kan gå i sig selv ved fysisk træning.
Det har ikke nogen betydning for patienternes behandling eller mulighed for at komme sig, om de får en røntgen eller MR-scanning af ryggen.
Læs mere om Vælg Klogt anbefaling og løsninger til at undgå unødvendig scanning.
