Scan mindre: Lær fra dem, der er lykkedes

Praktiserende læger, fysioterapeuter og kiropraktorer møder dem igen og igen. Mennesker med ondt i ryggen. Den slags ondt nede i lænden, hvor det ikke er alvorligt, hvor der sjældent findes én årsag eller én diagnose og måske endda heller ikke én måde at behandle eller komme smerten til livs på.

Ondt i ryggen er den hyppigste årsag til besøg hos praktiserende læge og er den femtehyppigste årsag til sygedage¹. Jakob Espesen er ledende overlæge på Rygcenter Syddanmark og Lisbeth Hartvigsen er sundhedsfaglig konsulent, Ph.d. og kiropraktor, og sammen med deres kolleger i Region Syddanmark ser de deres andel af de mere end 800.00 danskere, der hvert år bliver slået ud af kurs med ondt i ryggen.

Igennem 10’erne troede vi, at vi kunne hjælpe de her patienter med en scanning og give dem svar. Men det har jo vist sig, at det kan vi slet ikke.

Vælg Klogt har spurgt dem, hvordan de som den eneste region er lykkedes med at give kurven for unødvendige rutinescanninger et ordentlig ryk nedad. Læs med her.

”Vi scanner bare alle”

For fire år siden begyndte Jakob at undre sig. Han lagde mærke til, at nogle patienter simpelthen blev afvist af røntgenafdelingen, når de blev henvist til scanning fra rygcenteret. Det var i sig selv ikke mystisk, men det han studsede over var, at det virkede tilfældigt, hvilke rygpatienter, der kom igennem til scanning og hvilke, der ikke gjorde. Og at det afhang mere af, hvilken afdeling de blev henvist til.

For år tilbage var røntgen og MR-scanning ved længerevarende lænderygsmerter, noget der foregik mere eller mindre rutinemæssigt – og var på dét tidspunkt det rigtige at gøre. Regionens forløbsprogram fra 2010 foreskrev billeddiagnostik og patienterne efterspurgte det i stor stil. Og på Rygcenteret var man naturligt nok drevet af ønsket om at gøre noget godt for de mange smerteplagede borgere, ved at søge svar i en scanning på patienternes spørgsmål og bekymringer:

Er det alvorligt? Hvornår går det væk, hvornår bliver jeg rask? Er det en diskusprolaps? Skal jeg opereres?

Men den uens scanningspraksis blev et problem, som også hans klinikere skulle bøvle med til hverdag, hvor de skulle tænke over, hvilken afdeling de sendte patienten til, for at scanningen gik igennem.

Det var i 2018. På et tidspunkt, hvor en ny national klinisk retningslinje fra Sundhedsstyrelsen havde set dagens lys og på papiret udfordrede den kendte scanningspraksis.

Anbefaling om billeddiagnostik

Samarbejdet mellem Region Syddanmark og Vælg Klogt er opstået som følge af arbejdet med Vælg Klogt-anbefalingen om at undgå unødvendig billeddiagnostik. Læs om baggrunden for anbefalingen og hvem, der har deltaget i udviklingen.

Vælg Klogt-anbefalingen lænderyg

Opskrift: Faglig enighed, samarbejde og et skvæt vilje

Jakob Espesens behov for at gøre hverdagen nemmere for sine kolleger og ønsket om at leve op til retningslinjerne, var startskuddet til en ny og ændret praksis, der på overbevisende vis har knækket kurven for antallet af scanninger i regionen.

Når man ser den forandring de har skabt, tænker du måske, at det har været lettere sagt end gjort. Men det var ikke tilfældet som Jakob fortæller:

Der var faktisk ikke faglig tvivl om, hvad vi skulle gøre, for det stod der jo i den nationale retningslinje. Så vi inviterede alle relevante parter fra røntgenafdelingen, rygkirurgerne i Odense, praksiskonsulenterne fra almen praksis, fysioterapeuter, kiropraktorer og selvfølgelig både rygmedicin og rygkirurgi i min egen afdeling på Rygcenter Syddanmark til et eller to møder. Vi sagde; kan vi blive enige om på tværs af afdelingerne, hvem vi skal scanne og hvem ikke? Og så snakkede vi om det og lavede et flowchart. Det var meget nemmere end jeg nogensinde havde troet. I bund og grund har det jo bare, i gåseøjne, været en implementering af den nationale kliniske retningslinje.

Bliv inspireret til at arbejde med anbefalingen

Der var flere skridt på vejen for at få de relevante fagpersoner i hele regionen ombord i at lave mere korrekt billeddiagnostik. Og netop det tværfaglige samarbejde mellem klinikere på rygcenteret, radiologer, praksiskonsulenter for almen praksis, fysioterapi og kiropraktik – altså hele vejen rundt om opgaven, har været vigtig, ja nærmest afgørende.

Det har Region Syddanmark gjort:

1. Skabt faglig enighed på tværs af regionen om en ny visitationsretningslinje i form af et flowchart, der viser, hvad der skal ske med patienter med lænderygsmerter og med en tydelig anbefaling om ikke at lave rutinemæssig billeddiagnostik.
2. Skrevet returneringstekster fra røntgenafdelingerne til primærsektoren. I teksten står, hvorfor en henvisning bliver afvist og der henvises til den fællesregionale retningslinje, så modtageren samtidig kan lære hvorfor.
3. Etableret Rygrøret – en hotline til sparring for klinikere, bemandet af Rygcenter Syddanmark
4. Sørget for at få informationen på alle de respektive røntgen- og billeddiagnostiske afdelinger på sundhed.dk. Informeret alle regionens praktiserende læger i e-boks, fysioterapeuter, kiropraktorer på mail og relevante afdelinger via deres fællespostkasser.
5. Udviklet informationsmateriale til patienter og behandlere i primærsektoren, både folder og videoer.

Det tager tid at justere patienters forventninger

Når man spørger Jakob Espesen og Lisbeth Hartvigsen, der især har været primus motor på at udvikle informationsmateriale og få det nye forankret i hverdagen, om der ikke er noget, som har været svært, bliver de først stille. Og så, jo: patienternes forventninger. For tærsklen for, hvornår du bliver scannet i Region Syddanmark, er nu flyttet, og mange har måske en ven, kollega eller et familiemedlem, der fik tilbudt en scanning i sin tid og derfor naturligt tænker ”hvorfor må jeg ikke, når de måtte?”.

Igennem 10’erne troede vi, at vi kunne hjælpe de her patienter med en scanning og give dem svar. Men det har jo vist sig, at det kan vi slet ikke. ​​​

Slidforandringer er så almindelige, at halvdelen af en 50-årig befolkning vil have forandringer, der kan ses på en scanning. Men det er de færreste, som mærker noget til de forandringer. Du kan godt have en prolaps, uden at det er årsag til dine symptomer. Det er meget menneskeligt, at man efterspørger en årsag, når man har meget ondt, og tænker, at det må man da for pokker kunne vise med en scanning. Her er folderen et godt hjælperedskab, fordi folk går hjem og læser den og man kan tage snakken bagefter. Patienterne forstår det simpelthen bedre og det er nemmere, når der er en god forklaring.

Se Region Syddanmarks patientfolder

Det tager tid at forklare en patient, at de gerne må bevæge sig og at det ikke i sig selv er farligt at have smerter, når det først er udelukket, at noget alvorligt er galt. Derfor har informationsmaterialet i regionen, særligt en målrettet patientfolder, været en stor hjælp for de sundhedsprofessionelles dialog med patienterne. Den har hjulpet til at justere forventningerne til, at en tur på MR-briksen ikke er den rette løsning.

Selvom det er svært at ændre adfærd for både sundhedsprofessionelle og patienter, taler tallene sit tydelige sprog.

Vi kan se, at det er lykkedes og faldet markant. Så jo, det er svært at ændre adfærd, men det er i hvert lykkedes at ændre hos nogen. Det har aldrig været målet at få det ned på 0.

Det er vigtigt at sige, at de patienter, hvor der er en god indikation for at scanne, de skal scannes! Men det handler om at skabe plads til dem, hvor der er en indikation. Bruge ressourcerne rigtigt, siger Jakob Espesen afslutningsvis i Vælg Klogts ånd.

Jakob og Lisbeth er ikke i tvivl om, at det kan lykkes for andre regioner at nå samme resultater. Og netop derfor samarbejder de med Vælg Klogt om at udbrede kendskabet til de værktøjer, som har bidraget til at vende udviklingen i Region Syddanmark.

Find alle materialer fra Region Syddanmark

---

Kilder 

1. Sygdomsbyrden i Danmark 2015