Ny undersøgelse: Mange patienter oplever unødvendig behandling
Patienter oplever at gå til undersøgelser og behandlinger, der ikke gavner deres liv med sygdom. Der er behov for en kulturændring, så ressourcerne bliver brugt bedst muligt. Vælg Klogt er på vej med seks nye anbefalinger.
Først én blodprøve hos din egen læge og dernæst den samme blodprøve på hospitalet. Prøver, kontroller, undersøgelser og behandlinger, der bliver gentaget, uden at det giver mening for patienterne – eller sundhedsvæsenet.
Det oplever omkring 25 procent af 1.200 patienter og pårørende, der har deltaget i en undersøgelse om oplevelser med unødvendige behandlinger og undersøgelser, foretaget af Vælg Klogt.
Der er en potentiel stor gruppe patienter, der bliver trukket igennem prøver og kontroller, som de helst ville være foruden. Undersøgelsen understreger, at ikke alle patienter mener, at mere kontakt med sundhedsvæsenet nødvendigvis fører til mere livskvalitet eller en bedre kvalitet af deres behandlingsforløb.
Størstedelen af de adspurgte patienter og pårørende har oplevet gentagne undersøgelser, unødvendig fysisk fremmøde og rutinekontroller, som de mest unødvendige former for kontakt med sundhedsvæsenet.
Patienter spilder tid og energi
En af de patienter, der har deltaget i undersøgelsen, er Anne Lise Jørgensen. Hun er i behandling for sclerose og har oplevet at få lavet den samme MR-scanning først på et privathospital og igen kort efter på et offentligt hospital.
I dag står det stadig uklart for mig, hvorfor scanningsbillederne ikke kunne genbruges. Det virker ærlig talt fjollet, for jeg er sikker på, at der var en anden patient, der kunne have brugt min tid.
Hun henter sclerose-medicin på sygehuset fire gange årligt, hvor hun i samme forbindelse har en konsultation hos en sygeplejerske. Der er afsat 45 minutter til hver samtale.
Det giver ingen mening hverken for mig eller sundhedspersonalet, at der er afsat så lang tid til at tale om, hvordan det går. Jeg ville foretrække en telefonkonsultation, og den kunne klares på fem minutter.
Det fortæller Anne Lise Jørgensen. Hun ville samtidig ønske, at medicinen kunne blive sendt til hendes adresse eller et apotek tæt på, så hun slap for at tage fri fra arbejde og køre en time til og fra hospitalet hver vej.
Anbefalinger skal forbedre kvalitet og gøre op med ressourcespild
Vælg Klogt har indtil videre udviklet fire anbefalinger, der skal fjerne unødvendig behandling. I 2022 kommer yderligere seks anbefalinger på en række områder, der er blevet udvalgt blandt andet på baggrund af undersøgelsen om patienter og pårørendes erfaringer.
De nye områder strækker sig lige fra gentagne laboratorieundersøgelser til palliativ behandling hos kræftpatienter, fortæller Anne Kaltoft:
Vælg Klogt har startet en kulturændring, hvor patienter og læger i fællesskab vurderer, hvilke behandlinger der kan skæres fra, fordi de hverken gavner patienternes livskvalitet eller har en lægefaglig begrundelse. På den måde bruger vi ressourcerne bedre, uden at det går ud over kvaliteten.
OECD anslår, at op mod 20 procent af procedurer, test og behandlinger internationalt er overflødige. Potentialet er derfor stort i et sundhedsvæsen, der er under pres fra en aldrende og stadig mere behandlingskrævende befolkning.
Til at realisere anbefalingerne har Danske Regioner ad to omgange bevilliget i alt 14,2 millioner kroner til Vælg Klogt over en femårig periode fra 2020 til 2024
Der tegner sig et tydeligt billede af, at mange behandlinger ikke alene er spild af patienternes tid, men også spild af ressourcer, der er tiltrængt andre steder i sundhedsvæsenet. Derfor er der brug for et sæt øjne som Vælg Klogt, der er fagligt drevet og fokuserer på patienternes behov, til at udpege områderne.
Kontakt
Download dokumenter
Om undersøgelsen
Undersøgelsen er foretaget i juni 2021, hvor i alt 1.204 patienter og pårørende har gennemført et spørgeskema, udformet af Vælg Klogt og distribueret af 14 patientforeninger.
Den viser, hvad patienter og pårørende oplever som unødvendigt i mødet med sundhedsvæsenet.
Undersøgelsen er ikke repræsentativ for den generelle befolkning, men tager udgangspunkt i de borgere, som må formodes at have en hyppig kontakt med sundhedsvæsenet. Størstedelen af dem, der har deltaget, er nemlig medlem af én eller flere patientforeninger.
