Vi skal punktere myten om, at patienter bare vil ha’ mere

Af Morten Freil, direktør i Danske Patienter og medlem af Vælg Klogts styregruppe

Der er ikke råd til det hele, vi må prioritere. Det er sundhedsvæsenets sang på repeat, der synger om ubalancen mellem krav og ønsker til behandling og de sundhedspersoner og den pose penge, der skal til for at løse det. En sang, der får selv de mest standhaftige trommehinder til at kapitulere. Vi er alle enige om, at vi står overfor en massiv udfordring.

Men der er forskellige veje til at løse udfordringen. Skal vi lave en benhård økonomisk prioritering og acceptere, at patienter i fremtiden ikke får adgang til den bedste behandling, eller skal vi i langt højere grad satse på faglig prioritering og skære det fra, der ikke gavner eller direkte skader patienter? Svaret bør være indlysende.

I den offentlige debat bliver patienter ofte betegnet som forbrugere, der har en umættelig og  ofte urealistisk efterspørgsel efter sundhedsydelser. Og kun ved at opdrage befolkningen og gøre det klart, at man ikke kan forvente det bedste, kan vi imødekomme fremtidens udfordringer, lyder det.

Patienter vil ikke bare ha’ mere

Det er korrekt, at mennesker med kroniske og langvarige sygdomme gerne vil have adgang til behandling af høj kvalitet – deres helbred og livskvalitet afhænger jo af det. Men vi må én gang for alle få punkteret myten om, at patienter ”bare vil have mere”. Nej, de vil ej – de vil have det rigtige. Hverken mere eller mindre.

Derfor bør debatten om prioritering først og fremmest fokusere på, hvordan vi kan bruge sundhedsvæsenets ressourcer bedre – på det, der virker, til gavn for patienterne. For der er faktisk en hel del som sundhedsvæsenet kan gøre, for at frigøre ressourcer, uden at det afskærer patienter fra virksom behandling. OECD anslår, at op mod en femtedel af aktiviteten i sundhedsvæsenet bliver brugt på unødvendige ting – og hvis man spørger patienterne selv, finder man hurtigt ud af, at der er noget om snakken.

I regi af Vælg Klogt har vi spurgt patienterne om deres erfaringer, og som perler på en snor kom den ene fortælling efter den anden om absurde oplevelser, der bevidner sundhedsvæsenets ineffektive skyggeside: Om patienter, der får lavet gentagende undersøgelser, fordi systemerne ikke taler sammen; om blodprøver der bliver taget hos både den praktiserende læge og igen på hospitalet; og om unødvendige rutinekontroller, som ganske vist kun tager 5 minutter for sundhedsvæsenet at gennemføre, men som ikke har værdi for patienten, og betyder timers transport og at pårørende skal tage fri fra arbejde.

Flere kloge valg, tak

Det er altså på tide, at vi prioriterer de løsninger, der både er til gavn for patienter, pårørende, sundhedsvæsen og samfund: Flere kloge valg, der tages sammen med patienter – ikke for dem.

Og netop det er baggrunden for, at vi i Danske Patienter sammen med Lægevidenskabelige Selskaber, og med støtte fra Danske Regioner, har startet Vælg Klogt. Det er et ligeværdigt samarbejde mellem læger og patienter, der rummer et enormt potentiale for at finde frem til det, man kan lade være med. Vælg Klogt er fælles beslutningstagning på organisatorisk plan, hvor læger og patienter sammen peger på det der kan skæres fra – så længe det bygger på et fagligt grundlag og giver mening for patienterne.

Sammen har læger og patienter allerede fundet flere eksempler i det danske sundhedsvæsen, og der er formuleret konkrete anbefalinger til, hvad vi kan gøre ved det:

1. Vi skal stoppe med de mange tusinder unødvendige rygscanninger årligt. Selvfølgelig kan patienter forstå det, hvis de får forklaret, at en scanning ikke giver svar.
2. Der skal være målrettede digitale tilbud til patienter og deres pårørende, så de ikke skal bruge rejse- og arbejdstid på at møde op til konsultation og kontrol, hvis det ikke er nødvendigt. Den kulturændring ligger i sundhedsvæsenet. Patienterne er klar, det viser meget forskning.
3. Og de dobbelte prøver og undersøgelser skal stoppes, så de svar, der allerede er der, bliver brugt og patienter og sundhedspersonale ikke skal spilde deres tid på at tage dem igen og igen.

Forude venter det vigtige arbejde med at få implementeret anbefalingerne bredt i sundhedsvæsenet, og det kræver en større kulturændring, som patienterne ikke kan løfte alene. Her må alle stå sammen og være med til at sørge for, at vi vælger klogt – og prioriterer den rigtige prioritering langt højere end i dag.