Løft foden for speederen og lug ud i det unødvendige

(Uddrag af artikel bragt i Tidsskriftet for Dansk Sundhedsvæsen, 98. årgang, nr. 4, juni 2022, side 61-67)

Af Susanne Axelsen, leder af Vælg Klogt, Pernille Holmberg Laursen, tidligere studentermedhjælper i Vælg Klogt, Camilla Flintholm Raft, konsulent i Vælg Klogt, og Maria Høffer, tidligere kommunikationsansvarlig i Vælg Klogt.

Kan Vælg Klogt hjælpe sundhedsvæsenet med at lette foden fra speederen og tvinge sig selv til et pusterum, hvor blikket rettes kritisk mod det, man allerede gør? Kan pusterummet bruges aktivt til at begynde med en enkelt anbefaling og se på egen praksis – gør vi det, der er fagligt nødvendigt? 

Kan små handlinger og samtaler om at vælge fra sætte gang i en større kulturforandring for at minimere spild og handlinger, der alligevel ikke kommer patienterne til gode?

Hvad er spildet værd?

Hvis 20 procent af sundhedsvæsenets ressourcer kan bruges bedre, er det på tide at handle. Hvis vi overfører internationale undersøgelser en til en til danske forhold og dermed siger, at 20 procent i det danske sundhedsvæsen er spild, unødvendigt, overflødigt, ville det svare til et estimeret spild på 34,5 milliarder kroner årligt.

Selvfølgelig er tallet behæftet med usikkerhed, så lad os stoppe inden vi får landets sundheds-økonomer på nakken. Men hold fast i tanken. Selv hvis tallet var halvtreds gange mindre, ville der være tale om penge som brugt rigtigt kunne gå til patienter, der venter på udredning og behandling, til forskning, til forebyggelse, til flere hænder og til at hjælpe patienter med at leve bedre liv med eller efter deres sygdom.

I stedet er unødvendig aktivitet med til at vedligeholde presset på et hurtigløbende sundhedsvæsen, hvilket yderligere øger risikoen for utilsigtede hændelser, falsk-positive testresultater og tilfældige fund med ekstra overflødig udredning til følge.

Flere studier peger endda på, at presset i sig selv kan føre til mere unødvendig behandling i form af for eksempel udskrivning af bredspektret frem for smalspektret antibiotika, hvormed det øgede arbejdspres fører direkte til lavere behandlingskvalitet. Så hvorfor blive ved?

Tiden er inde til at aflære gamle vaner, at lytte til patienter og til at tage de kloge valg. Vælg Klogt skubber på den udvikling, men kan ikke lykkes alene.

Flere kloge valg som løsning

Vælg Klogt i Danmark bygger på Choosing Wisely-initiativet, der startedei USA i 2012 med det formål at reducere undersøgelser, behandlinger og procedurer, der ikke gavner patienter, og som i værste fald kan gøre skade. Siden har Choosing Wisely spredt sig til flere end 20 lande, som udover Danmark også tæller vores nordiske naboer – Finland og Norge, mens Sverige er på vej.

Initiativtagerne, organisationerne Danske Patienter og Lægevidenskabelige Selskaber, var fast besluttede på at etablere en dansk pendant til Choosing Wisely, og Vælg Klogts organisation og sekretariat blev med hjælp fra Danske Regioner en realitet med første arbejdsdag 1. januar 2020.

Vælg Klogt udvikler anbefalinger til, hvad man bør undgå at gøre på områder i det danske sundhedsvæsen, og hvor procedurer og undersøgelser ikke har sundhedsfaglig værdi og ikke gavner patienterne.

For eksempel: Undgå billeddiagnostisk udredning med MR-scanning eller røntgenundersøgelse hos patienter med nyopståede lænderygsmerter, når der ikke er mistanke om alvorlig lidelse. Eller: Undgå at give antibiotika mod bakterier i urinen, hvis ikke der er kliniske symptomer på blærebetændelse – undtagen hos børn og gravide kvinder.

Vælg Klogt er ikke et traditionelt udviklingsprojekt, der tilfører nyt og lægger til, men snarere en organisation, der løfter af, fjerner og skærer fra. En Vælg Klogt-anbefaling er lægers og patienters håndslag på, hvad man kan lade være med at gøre, fordi det ikke gavner kvaliteten.

Vælg Klogt er på en og samme tid en meget håndgribelig og lavpraktisk indgang til at påvirke konkrete handlinger så tid, hænder og penge bliver brugt klogere. 

Alliancer med frontløbere er vejen frem

Hvis Vælg Klogt og resten af sundhedsvæsenet skal lykkes med at mindske unødvendig behandling, skal vi ikke nøjes med at udgive nye anbefalinger. I Vælg Klogt allierer vi os med frontløberne, så andre får mulighed for at høste lavthængende frugter fra succesfulde projekter og kan lade sig inspirere til, hvordan en løsning kan se ud for at passe ind på lige netop deres afdeling, hospital, region, kommune eller praksis.

For eksempel har et nyt dansk studie vist, at der er et stort potentiale i at reducere den uhensigtsmæssige brug af antibiotika til plejehjemsbeboere. Antibiotikaforbruget hos plejehjemsbeboere er halveret ved hjælp af undervisning af plejehjemspersonalet i infektioner og smittespredning.

Her står Vælg Klogt klar til at inspirere så andre får øje på en lavpraktisk, men meget effektiv, tilgang som denne.

At turde tage de svære samtaler

Vælg Klogt-anbefalinger bygger ikke kun på, hvad der ud fra et sundhedsfagligt perspektiv giver mening, det skal også give mening for patienter, og vi fjerner det, der ikke gavner dem. Det at tage kloge valg og turde snakke om det unødvendige skal ind i organisationen og ind i kulturen.

Vælg Klogt er med til at etablere samtalerne, selvom nogle af dem er svære. Hver gang der begynder en samtale om at vælge fra frem for til, skabes der rum for at foretage de rigtige undersøgelser, at de rigtige patienter får konsultationerne, at scanningerne går til de rigtige og så videre.

Men de konkrete handlinger, ejerskabet og dermed også gevinsterne ligger lokalt. Med sundhedsvæsenet og patienterne som vindere. Og vi er først helt i mål, når vi som organisation bliver arbejdsløse.

Læs hele artiklen i Tidsskriftet for Dansk Sundhedsvæsen på side 61-67