Temaworkshop om blodprøver

21. juni 2023 kl. 15.00 - 18.00

Vælg Klogt sætter endnu en gang fokus på temaet blodprøver, ved at invitere relevante aktører til workshop – denne gang en temaworkshop. Her går vi et spadestik dybere og udvikler anbefalinger inden for seks specifikke områder.

I efteråret 2022 satte Vælg Klogt fokus på at undgå unødige blodprøver med anbefalingen Undgå at tage blodprøver, hvis et relevant prøvesvar allerede findes, eller hvis svaret ikke vil have betydning for patientens forløb

Der var bred opbakning fra både patienter og fagpersoner omkring anbefalingen om at undgå unødvendige stik og blodprøver, og derfor sætter Vælg Klogt nu yderligere fokus på temaet blodprøver med en digital temaworkshop den 21. juni klokken 15:00-18:00. Denne gang zoomer vi ind på specifikke blodprøver og procedurer, som bidrager til, at der tages unødvendige blodprøver.

Én workshop - seks områder

På workshoppen skal der udvikles syv nye anbefalinger inden for seks områder. Som noget nyt betyder det, at du skal tilmelde dig den anbefaling du ønsker at medvirke i udviklingen af. Du kan læse mere om rationalet bag hvert enkelte område ved at klikke på området:

Tilmeld dig workshoppen her:

Formålet med workshoppen

På workshoppen mødes sundhedsfaglige – læger, sygeplejersker, bioanalytikere mv. – forskere, patienter og patientrepræsentanter samt andre aktører i sundhedsvæsenet. Den brede sammensætning skal sikre et bredt perspektiv på emnet.

Målet med workshoppen er at:

  • Formulere en række Vælg Klogt-anbefalinger omkring udvalgte blodprøver og procedurer omkring blodprøver
  • Bidrage til at anbefalingerne i fremtiden kan medføre konkrete praksisændringer og dermed færre unødige blodprøver i sundhedsvæsenet

Værd at vide, når du skal deltage

  • Workshoppen foregår digitalt på Zoom den 21. juni 2023, kl. 15.00-18.00.
  • Tilmeld dig senest den 15. juni 2023.
  • Du modtager det endelige program samt deltagerliste i god tid før workshoppen. Du vil også få tilsendt nogle få siders læsning som forberedelse til workshoppen.
  • Efter workshoppen bliver alle deltagere bedt om at kommentere på et skriftligt produkt.

Kontakt

Billede af Lotte Birk Godiksen

Lotte Birk Godiksen

Konsulent
51 23 33 60

Download dokumenter