Langtidsblodsukker (HbA1c)

Her på siden kan du læse bud på ordlyd af Vælg Klogt-anbefaling samt rationalet bag.

Bud på anbefaling

Undgå at teste langtidsblodsukker (HbA1c), hvis der foreligger et resultat indenfor de sidste 2-3 måneder.

Rationale

Langtidsblodsukker (HbA1c) afspejler glukoseniveauet i blodet over de seneste 2-3 måneder. Det er ikke relevant at gentage test af HbA1c indenfor 2-3 måneder, da effekten af en ændring i patientens kost, adfærd eller nytilpassede medicin først vil vise sig, når der dannes nyt HbA1c (efter 2-3 måneder). 

HbA1c findes i flere blodprøvepakker og måles derfor ofte uden hensyntagen til, om HbA1c-koncentrationen har ændret sig siden forrige måling.