Hormonmåling på kvinder i overgangsalderen

Her på siden kan du læse bud på ordlyd af Vælg Klogt-anbefaling samt rationalet bag.

Bud på anbefaling

Undgå rutinemæssigt at måle hormonindhold* i blodet for at påvise overgangsalder eller for at regulere hormonbehandlingen hos kvinder efter overgangsalder eller hos kvinder, der har fået fjernet livmoderen.

*østradiol, progesteron, follikelstimulerende hormon og luteiniserende hormon.

Rationale

Omfanget eller sværhedsgraden af symptomer på overgangsalder afhænger ikke af hormonindholdet i blodet. Hormonindholdet i blodet kan variere alt efter, hvornår blodprøven er taget. Derfor bør man undgå at bruge målinger af hormonindhold i blodet til at påvise overgangsalder eller til at regulere hormonbehandling. Man risikerer at fejldiagnosticere kvinden, og at man ikke får startet på den behandling, som er nødvendig for at mindske og behandle kvindens symptomer.