Læger kan vælge klogt med ro i maven
Det skal være nemt og trygt for læger i sundhedsvæsenet at bruge anbefalingerne fra Vælg Klogt. Sådan lyder det fra Styrelsen for Patientklager, der anerkender anbefalingerne som kliniske retningslinjer og opfordrer til at bruge dem med ro i maven.
”Undgå at…”
Sådan starter alle 15 anbefalinger fra Vælg Klogt, der skal medvirke til at reducere unødvendige undersøgelser og behandlinger i sundhedsvæsnet. Anbefalingerne har fået stor opmærksomhed og tages løbende i brug på flere hospitaler og afdelinger landet over.
For nogle læger kan det vække en bekymring for, om man risikerer en klage fra patienter, når man pludselig undlader at tage blodprøver, give antibiotika eller lave MR-scanninger, som nogle af anbefalingerne går på.
Direktør i Styrelsen for Patientklager, Lizzi Krarup Jakobsen, har stor forståelse for, at man som læge kan blive i tvivl. Og hun mener, at det er vigtigt, at man ikke går på arbejde og frygter en klage, da de fleste patientklager ender med, at der ikke udtales kritik af den enkelte sundhedsperson.
Anbefalinger udgør kliniske retningslinjer
Vælg Klogt bygger som koncept på et ligeværdigt samarbejde mellem læger og patienter, der sammen peger på, hvad der kan gøres mindre af i sundhedsvæsenet. For Lizzi Krarup Jakobsen er det netop styrken ved anbefalingerne:
Der kan opstå forvirring om, hvornår en anbefaling fra Vælg Klogt træder i kraft. Der kan nemlig være et tidsrum, hvor anbefalingen er udgivet, men endnu ikke skrevet ind i de gældende retningslinjer af de lægevidenskabelige selskaber.
Journalisér kliniske overvejelser
Som læge skal man fortsætte med at journalisere, som man altid har gjort.
Hun understreger dog, at det også her er vigtigt at være opmærksom på at journalisere overvejelser om kliniske til- og fravalg, så disse kan indgå i tilfælde af en klagesag. Det er også vigtigt, at patienten informeres om væsentlige ændringer i behandlingen og at det journalføres, hvad patienten er informeret om.
Ledelsen har ansvar for lokale anbefalinger
Hvis man er ansat på et hospital eller en afdeling, hvor man lokalt har besluttet at visse behandlinger eller procedurer skal undgås, så skal man være opmærksom på, at det ikke kan sammenlignes med de nationale anbefalinger udgivet af Vælg Klogt.
Det skyldes, at de lokale anbefalinger ikke nødvendigvis har den samme faglige opbakning fra eksperter og patienter. I disse tilfælde er det ledelsen, som har ansvaret for de lokale prioriteringer og hvilke undersøgelser og behandlinger, som vælges fra, fortæller Lizzi Krarup Jakobsen.
Styrelsen for Patientklager følger med i Vælg Klogts arbejde med nye anbefalinger og klæder løbende deres sagkyndige på med viden om dem.
Principper
Når Vælg Klogt udvikler anbefalinger, sker det i et ligeværdigt samarbejde mellem sundhedspersoner og patienter – lige fra udvælgelsen af områder til den færdige formulering. Det sikrer bred opbakning til vores anbefalinger.
Vi arbejder derfor efter en række principper:
- Anbefalingen skal omhandle en procedure, undersøgelse eller behandling, som er unødvendig ud fra både et fagligt- og patientperspektiv.
- Der skal være evidens, som støtter den enkelte anbefaling, og i mangel på evidens skal der være bred konsensus i fagkredse og patientforeninger.
- Fagpersoner fra relevante specialer og patientforeninger skal bakke op om anbefalingen.
- Anbefalingen skal omhandle en unødvendig procedure, undersøgelse eller behandling, som har en vis forekomst i det danske sundhedsvæsen.