Antibiotika til luftvejsinfektion

Antibiotika til øvre luftvejsinfektioner uden tegn på bakteriel infektion

Det er vigtigt at undgå unødvendig antibiotika, da flere og flere bakterier bliver resistente. Det kan føre til store problemer med behandling af helt almindelige sygdomme. Udover resistens, er der også bivirkninger knyttet til antibiotika.

I Danmark har der siden 2011 været et fald i bruget af antibiotika, men der er stadig plads til forbedring. For eksempel skal man blot halvanden times kørsel til Skåne for at finde børn, der får mindre antibiotika end de danske.

Derfor har Vælg Klogt i samarbejde med klinikere, eksperter og patienter udviklet en anbefaling på området, som lyder:

"Undgå at give antibiotika til øvre luftvejsinfektioner såsom bihule-, mellemøre- og halsbetændelse, når der ikke er klare tegn på bakteriel infektion."

Baggrund

Rationale bag anbefalingen
Hovedparten af infektioner i de øvre luftveje forårsages af virus, hvor antibiotika ingen effekt har. De fleste øvre luftvejsinfektioner er harmløse og selvlimiterende tilstande, som går over uden antibiotisk behandling. Dette gælder langt de fleste tilfælde af halsbetændelse, bihulebetændelse og mellemørebetændelse.

Et overforbrug af især bredspektret antibiotika gør, at flere bakterier muterer og bliver resistente. Over tid kan bakterierne udvikle så megen resistens, at antibiotikapræparaterne bliver virkningsløse over for den bakterielle infektion, som de er rettet mod, og det kan have alvorlige konsekvenser. Der er et stort potentiale i at forebygge resistente bakterier, og undgå bivirkninger hos patienterne, hvis man lader være med at ordinere antibiotika unødigt.
 

Derfor skal der ikke gives antibiotika til bihule-, mellemøre- og halsbetændelse, når der ikke er klare tegn på bakteriel infektion.

Bag om antibiotika
Næsten 90 procent af de antibiotika, der bruges i det danske sundhedsvæsen, udskrives i almen praksis, mens omkring 10 procent gives på hospitalerne. Ifølge DSAMs vejledning fra 2014 går ca. 2/3 af antibiotikarecepterne i almen praksis til patienter med luftvejsinfektioner. Med udpræget fokus på området har man det seneste årti set en stagnering af forbruget af antibiotika. En audit fra 2017 viser, at blandt patienter, der henvender sig med symptomer på luftvejsinfektion i almen praksis, går en fjerdedel hjem med antibiotika.

Hovedparten af infektioner i de øvre luftveje forårsages af virus, hvor antibiotika ingen effekt har. De fleste luftvejsinfektioner er harmløse og selvlimiterende tilstande, som går over uden antibiotisk behandling. Dette gælder blandt andet halsbetændelse, bihulebetændelse og mellemørebetændelse.

Behandling med antibiotika kan potentielt give bivirkninger som ondt i maven, diarré, opkastninger og udslæt. Ved bihulebetændelse er der større risiko for at få bivirkninger af antibiotikabehandlingen, end for at man bliver hurtigere rask. Arbejdet for at mindske antibiotikaforbrug er derfor forsat højaktuelt (se kilde i bunden).

Afgrænsning

Ved bihulebetændelse

Antibiotika er indiceret, når patienten har bihulebetændelse (dvs. har haft symptomer > 10 dage eller forværring efter 5 dage) og der er tegn på bakterier, dvs. minimum tre af følgende symptomer er til stede:

• Misfarvet næseflåd
• Stærk lokal smerte
• Feber (>38°C)
• Forhøjet CRP (>50 mg/mL)
• 2-puklet forløb (forværring efter forbigående bedring)

Ved mellemørebetændelse

Antibiotika er indiceret når:

• Barnet har akut mellemørebetændelse og er under 6 måneder gammel
• Barnet har akut mellemørebetændelse, er under 2 år gammel og har dobbeltsidig infektion
• Barnet har akut mellemørebetændelse og øreflåd

Ved halsbetændelse

Patienten opnår 2-5 point ved Centor*-kriterier og har en positiv strep A test. (Ved en pointscore på 4-5 ved Centor-kriterier er antibiotika også indiceret uden positiv strep A test, hvis patienten vurderes alment påvirket).

*Centor-kriterier:

• Feber (>38°C) (1 point)
• Højrøde tonsiller og belægninger (1 point)
• Hævede angulær glandler (1 point)
• Fravær af hoste (1 point)
• Alder < 3 år (lav risiko for GAS) (-1 point)
• Alder 3 til 14 år (høj risiko for GAS) (1 point)
• Alder 15 til 44 år (moderat for GAS) (0 point)
• Alder > 45 år (lav risiko for GAS) (-1 point)

Litteratur og kilder

1. Bjerrum, L. et al. 2014. "Luftvejsinfektioner – diagnose og behandling". Dansk Selskab for Almen Medicin. 1. udgave. pp. 3-52.
2. Hansen, M.P. et al. 2017. "Diagnostik og behandling af luftvejsinfektioner i almen praksis". Audit Projekt Odense (APO). Link
3. Giacomini, E. et al. 2021. "Evidence of Antibiotic Resistance from Population-Based Studies: A Narrative Review". Infection and Drug Resistance. 3;14. pp.849-858

Hvem har bidraget til arbejdet

• Patientinddragelsesudvalg i Region Hovedstaden og Region Sjælland
• Astma-Allergi Danmark
• Dansk Selskab for Klinisk Mikrobiologi
• Dansk Selskab for Otorhinolaryngologi, Hoved- og halskirurgi
• Center for Almen Medicin, Aalborg Universitet
• Klinisk Mikrobiologi, Herlev & Gentofte Hospital
• Dansk Selskab for Almen Medicin
• Fagligt Selskab for Konsultations- og Infirmerisygeplejersker
• Forum for Yngre Almenmedicinere
• Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet