Ny formand for Vælg Klogt: ”Klog prioritering har aldrig været vigtigere”
Danske Patienter har udpeget ny formand for Vælg Klogt. Jane Heitmann, som også er bestyrelsesformand for sclerosehospitalerne, er klar til at bidrage i kampen mod mindre spild i sundhedsvæsenet.
Det bliver Jane Heitmann, der indtager formandsstolen i Vælg Klogt. Hun overtager posten efter Anne Kaltoft, som takkede af i februar efter fire år.
Jane Heitmann er udpeget af Danske Patienter via Scleroseforeningen, hvor hun er bestyrelsesformand for sclerosehospitalerne.
Mødet med sundhedsvæsenet skal være meningsfuldt
Vælg Klogt er et fælles initiativ fra Danske Patienter og de Lægevidenskabelige selskaber, som har eksisteret siden 2020. Det er finansieret af Danske Regioner.
I Vælg Klogt udvikler patientforeninger og sundhedsfaglige eksperter konkrete anbefalinger til, hvad sundhedsvæsenet skal holde op med at gøre – fordi det ikke gavner patienten, eller i værste fald kan gøre mere skade end gavn.
Et arbejde, som den nye formand glæder sig til at bidrage til:
Det er Danske Patienter, der har formandsposten i Vælg Klogt, mens de Lægevidenskabelige Selskaber har den daglige ledelse af sekretariatet. Leder af Vælg Klogt, Susanne Axelsen, glæder sig til at styrke organisationen med en formand, der blandt andet er stærk på den politiske bane.
Den nye formand stemmer i:
Om Jane Heitmann
- Født 1968 i København
- Uddannet cand.mag i dansk fra Syddansk Universitet
- Medlem af Folketinget for Venstre fra 2011-2022, herunder:
- Formand for Sundheds- og Ældreudvalget (2019-2022)
- Sundhedsordfører (2015-2019)
- Psykiatriordfører (2011-2022)
- Ældreordfører (2015-2021)
- Er bestyrelsesformand for sclerosehospitalerne og formand for Krifa
- Blev slået til ridder af Dannebrog i 2021
Om Vælg Klogt
Vælg Klogt er et fælles initiativ af Danske Patienter og de Lægevidenskabelige Selskaber.
I Vælg Klogt samarbejder patienter og sundhedsfaglige ligeværdigt om at udvikle anbefalinger til, hvad sundhedsvæsenet skal undgå at gøre, fordi det er unødvendigt eller skadeligt.
Det er en unik model for faglig prioritering i sundhedsvæsenet, som sikrer opbakning til en kulturforandring, hvor mere ikke altid er bedre.
Se anbefalinger fra Vælg Klogt her.
Initiativet er finansieret af Danske Regioner.