Palliation

Det er væsentligt, at patienter sikres en rettidig palliativ indsats, og at denne gives i sammenhæng med anden behandling. Blandt andet skriver Sundhedsstyrelsen i deres anbefalinger for palliativ indsats, at behovet hos alle voksne patienter med livstruende sygdomme samt deres nærmeste pårørende skal vurderes tidligt og systematisk.

Hvis behovet for en palliativ indsats ikke vurderes rettidigt, kan det medføre tabte muligheder for vigtig symptomlindring og anden hjælp, der kan fremme patienters og pårørendes livskvalitet.

I samarbejde med klinikere, læger, patienter og patientforeninger har Vælg Klogt formuleret følgende anbefaling:

"Undgå, at patienter med livstruende sygdom oplever unødig lidelse ved at sikre tidlig og systematisk vurdering af deres palliative behov."

Baggrund og definitioner

Rationale
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at behovet for palliativ indsats skal vurderes tidligt – gerne på diagnosetidspunktet – og systematisk ved brug af ens og validerede redskaber på tværs af sektorer og gentages ved behov.

Hvis behovet for en palliativ indsats ikke vurderes rettidigt, kan det medføre tabte muligheder for vigtig symptomlindring og anden hjælp. Dermed kan det forringe patienters livskvalitet samt lægge en unødig byrde på de pårørende.

Mange henviste patienter med livstruende sygdomme, og som har komplekse behov, når ikke at modtage en specialiseret palliativ indsats inden de bliver for dårlige eller dør, og mange af de patienter, der bliver henvist, venter for længe på specialiseret palliation.

Definitioner
Palliation
Vælg Klogt anvender Sundhedsstyrelsens definition af palliativ indsats for voksne. Den beskriver, at den palliative indsats har til formål at fremme livskvaliteten hos patienter og familier, som står over for de problemer, der er forbundet med livstruende sygdom, ved at forebygge og lindre lidelse gennem tidlig diagnosticering og umiddelbar vurdering og behandling af smerter og andre problemer af både fysisk, psykisk, psykosocial og åndelig art.

Den palliative indsats opdeles i basal og specialiseret indsats. Det er patientens behov og intensiteten af indsatsen, der afgør hvorvidt indsatsen er basal eller specialiseret. Sundhedsstyrelsen definerer de to typer således:

Basal palliativ indsats
Den basale palliative indsats er målrettet mennesker med afgrænsede palliative behov inden for få problemområder. Indsatsen kan indgå integreret i den anden pleje og behandling, der tilbydes. Basal palliativ indsats ydes af fagpersoner i de dele af sundhedsvæsenet, som ikke har palliation som deres hovedopgave. Basal palliativ indsats ydes på de fleste hospitalsafdelinger, i kommunerne (for eksempel i hjemmesygeplejen, i hjemmeplejen og i plejeboliger) samt i almen
praksis og den øvrige praksissektor (for eksempel hos psykologer og fysioterapeuter).

Specialiseret palliativ indsats
Den specialiserede palliative indsats er målrettet mennesker med palliative behov af en høj sværhedsgrad inden for de enkelte problemområder og med flere sammenhængende problemområder. Den specialiserede palliative indsats ydes af fagpersoner i de dele af sundhedsvæsenet, der har palliation som hovedopgave – for eksempel palliative teams, palliative afdelinger på hospitaler og hospices. Den specialiserede indsats kan foregå under indlæggelse (for eksempel palliative afdelinger og hospice), ambulant, i patientens hjem/plejebolig eller på en hospitalsafdeling (via palliativt team).

Litteratur og kilder

1. Sundhedsstyrelsen. Anbefalinger for den palliative indsats. Version 1. 2017.

2. Maiken Bang Hansen, Mathilde Adsersen og Mogens Grønvold. Dansk Palliativ Database: Årsrapport 2021. København: DMCG-PAL og Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP). 2022.

3. Rigsrevisionen. Adgangen til specialiseret palliation. Rigsrevisionens beretning afgivet til Folketinget med Statsrevisorernes bemærkninger. 2020.

4. Weibull A. m.fl. Palliation. Klinisk Vejledning for Almen Praksis. Dansk Selskab for Almen Medicin. 2014.

5. Weibull A, Raunkiær M, Bergenholtz H. Supportive & Palliative Care Indicators Tool (SPICᵀᴹ) oversættelse til dansk: REHPA. 2019.

6. Region Midtjylland dmkoP-M. Palliative indsatser. Samarbejdsaftale under Sundhedsaftalen. 26. april 2021.

7. PRO-Danmark. Palliation 2022.

8. REPHA. Beslutninger ved livets afslutning.

Hvem har bidraget til arbejdet

• Alzheimerforeningen
• Colitis-Crohn Foreningen
• Hjerteforeningen
• Kræftens Bekæmpelse
• Lungeforeningen
• Parkinsonforeningen
• Muskelsvindfonden
• Scleroseforeningen
• Senfølgerforeningen
• Dansk Selskab for Palliativ Medicin
• Dansk Selskab for Almen Medicin
• Dansk Neurologisk Selskab
• Dansk Nefrologisk Selskab
• Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin
• Dansk Selskab for Samfundsmedicin
• Dansk Selskab for Gastroenterologi og Hepatologi (DSGH)
• Fagligt Selskab for Gastroenterologiske Sygeplejersker
• Dansk Hæmatologisk Selskab
• Fagligt selskab for kræftsygeplejersker
• Dansk selskab for sygeplejeforskning
• Dansk Selskab for Klinisk Onkologi (DSKO)
• REHPA, Videncenter for Rehabilitering og Palliation
• Dansk Forskningscenter for Lighed i Kræft (COMPAS)
• Dansk Selskab for Patientsikkerhed
• Region Sjælland, Data og Udviklingsstøtte
• Region Hovedstaden, Center for HR og Uddannelse
• Patientinddragelsesudvalget i Region Hovedstaden
• Patientinddragelsesudvalget i Region Sjælland
• Patientinddragelsesudvalget i Region Midtjylland
• Danish Comprehensive Cancer Center (DCCC)
• Kommuner

Til workshoppen deltog desuden en række læger og sygeplejersker fra både det primære og sekundære sundhedsvæsen med faglig ekspertise og klinisk erfaring inden for det palliative område.